Kørekort
Betinget frakendelse
Hvis man har fået en betinget frakendelse af sit kørekort, skal man til en kontrolerende køreprøve. Det betyder man skal bestå, både en teoriprøve samt en køreprøve inden for en given tidsfrist, for at beholde sit kørekort.
Kørekortet er typisk betinget frakendt i 3 år, d.v.s. hvis man laver en ny forseelse i trafikken, så mister man sit kørekort næste gang.
Det klares let ved at gå til teoriundervisning et par aftener, eller ved at øve sig hjemme, hvis man ikke ønsker undervisning på køreskolen.
Brandts køreskole har det sidste nye undervisningsmateriale til hjemmeundervisning.
Teoriprøven afholdes i Herning eller i en anden by, hvis det ønskes.
Køreprøve afholdes kun i Herning. Der køres ca. 2 lektioner før køreprøven.
Der er ca. 1-4 uger mellem teori og køreprøve, det afhænger af ventetiden som svinger meget. Kontakt køreskolen for at høre hvad den aktuelle ventetid er lige p.t.
Beståelsesprocenten er meget tæt på 100 %
Hvis man går op til teoriprøve efter den dato hvor man skulle have bestået begge prøver, så vil kørekortet blive inddraget af politiet til teoriprøven, og man er så uden kørekort til begge prøver er bestået.
Vent derfor ikke for længe med at komme i gang med undervisningen.
Alt papirarbejde, booking af prøver og kontakt til myndighederne klarer køreskolen.
Husk kørekort, ansøgning og pas (hvis ikke man er i besiddelse af kørekort af Dankort-typen) skal medbringes til begge prøver.
Man kan begynde på køreskolen når det ønskes. Man skal ikke vente på holdstart.